Sophia og Benjamin har alt, hvad man kan ønske sig, men alligevel vælger Benjamin at indlede et forhold til sin ekskone. Det åbenlyse bedrag tvinger Sophia til at tage sit liv op til revision. Hvordan kan hun komme videre fra svigtet, skammen og sorgen? For Sophia bliver løsningen 10 enkle leveregler, som hun holder fast i, mens hendes liv smuldrer mellem hænderne på hende. De 10 bud sikrer, at hun på trods af modgangen lever et sundt, sjovt og socialt liv.
Ud over god underholdning er bogen også en fin inspiration til, hvordan man kan ændre hverdagen og vaner med nogle helt simple leveregler.